Som studerende er du formodentlig alt for bekendt med formuleringen ”den tid sidst på måneden”. En formulering, der henviser til, at det økonomiske råderum naturligt nok bliver mindre og mindre, jo længere man kommer hen på måneden. Og den sidste tid på måneden kan for rigtig mange let blive en meget økonomisk presset periode, hvor hver krone og øre skal vendes. De fleste glæder sig derfor til at modtage den månedlige SU-sats eller løn hver måned, så de igen kan få et lille økonomisk boost og finde penge til at finansiere de mange faste udgifter, som en typisk studiehverdag indebærer.
Kan du også nikke genkendende til ovenstående beskrivelse? Og oplever du lidt for ofte, at pengepungen græder sidst på måneden, når regninger, husleje, medlemskaber, abonnementer og lignende udgifter skal finansieres? Bare rolig – hjælpen er nær.
Læs med nedenfor, hvor vi giver dig tre hurtige og skarpe besparelsestips, der bogstaveligt talt betaler sig.
Tjek din bolig, dine forsikringer og bankkonti – der er penge at spare
Det første gode råd til besparelse i din studiehverdag handler om noget så tørt som at få styr på papirarbejdet – både i forhold til din bolig, dine forsikringer og bankkonti. Rigtig mange studerende tænker ikke synderligt over disse formelle forhold i hverdagen og tager dem bare for givet. Men faktisk kan der være gode penge at spare ved at gøre sig lidt research, tjekke op og undersøge alternativer.
Det kan være, at du sidder i en alt for dyr lejlighed, og at du med fordel kan nedbringe dine udgifter til husleje ved at dele boligen eller flytte sammen med andre. Det kan også være, at du har glemt eller ikke kender til din mulighed for at søge om boligstøtte, hvilket kan give dig et betydeligt økonomisk tilskud.
Tag også et kig på dine forsikringer og undersøg, om der findes billigere alternativer på markedet samt eventuelle studieordninger. På samme måde kan det anbefales at genoverveje dine bankkonti med henblik på at få den billigste bank og de mest favorable renter som studerende.
Din krop og sundhed behøver ikke at koste en bondegård
Det andet potentielle besparelsesområde, vi vil sætte fokus på, er faktisk din krop. Kroppen er nok ikke lige noget, du umiddelbart forbinder med økonomiske besparelser, men faktisk bruger vi danskere utrolig mange penge på vores krop og sundhed. Det er de færreste, der ikke har en eller flere fysiske eller psykiske skavanker, som kræver behandling, medicin eller lignende. Og vi skal alle til tandlægetjek og andre former for sundhedstjek med jævne mellemrum.
Det hele koster penge, og derfor kan det være fornuftigt at undersøge de udbydere, der tilbyder studievenlige priser og services.
Eksempelvis kan du som bruger af høreapparat få helt gratis batterier til høreapparater. Døjer du med høreproblemer, kan finansiering af batterier til høreapparater hurtigt løbe op i store pengesummer på den lange bane, og derfor er et sådant tilbud om gratis batterier til høreapparater et godt eksempel på, hvordan du kan spare gode penge på din krop.
Gå efter studierabatter – på transport og medlemskaber såvel som kulturtilbud
Det sidste gode råd til besparelser som studerende er lige så effektivt, som det er simpelt: Gå altid efter de favorable studiedeals og -rabatter, som tilbydes rundt omkring. Det gælder alt lige fra offentlig transport, diverse medlemskaber og abonnementer til et væld af kulturtilbud, restauranter, caféer og meget mere. Hold dig selv opdateret på studietilbud online og hav tilsvarende altid din indskrivelsesbekræftelse opdateret og klar, så du kan dokumentere din ret til rabatterne.
Held og lykke med pengebesparelserne.