CSR

CSR – Virksomhedernes samfundsansvar

CSR, hvad er det??

CSR, står for corporate social responsibility. I Danmark kalder vi det også for virksomhedernes samfundsansvar. CSR bygger på grundidéen om, at det ikke er nok, at virksomheder udelukkende har fokus på at tjene penge til aktionærerne og anpartshaverne – den skal også tage et socialt ansvar for det samfund som den er en del af. Det ansvar kan udmønte sig på forskellig vis. Virksomheden kan eksempelvis iværksætte eller støtte op om initiativer, der tilgodeser vores klima og miljø. Det kan også være initiativer som forbedrer medarbejdernes arbejdsvilkår, sociale vilkår og økonomiske udfordringer.

Vil du gerne lærer mere om CSR kan du læse mere på CSR-Mærkets hjemmeside: https://csr-maerket.dk/csr 

Hvad rager det dig?

Virksomhederne har stor indflydelse på i hvilke retning vores samfund bevæger sig. Derfor er det vigtigt for os, hvordan virksomhederne driver virksomhed. Gør de det på en ansvarsfuld måde som skal tilgodese virksomhedens interessenter eller har de udelukkende fokus på at tjene så meget som overhovedet muligt uanset konsekvenserne.

Der ses heldigvis en tendens til at flere og flere virksomheder vælger at tage et socialt ansvar. Faktisk er det lovpligtigt at de største virksomheder i Danmark skal redegøre for deres arbejde med CSR i årsrapporten.

Dog er det ikke kun de store virksomheder der vælger at arbejde med CSR af den grund. Flere små og mellemstore virksomheder vælger også at deltage og støtte op om forskellige initiativer og iværksætte forskellige tiltag. Det skyldes i høj grad forbrugernes forventninger og krav til virksomhederne. Virksomhederne har fundet ud af at der også kan være god forretning i at arbejde strategisk med CSR.

Er du ansat?

Lige nu er du muligvis studerende, men på et tidspunkt bliver du højst sandsynligt en del af en arbejdsplads. Det kan være som menig medarbejder eller måske i en ledende stilling. Uanset har du mulighed for at påvirke virksomhedens agenda. Du har mulighed for at sætte dit præg og bidrage til den dagsorden virksomheden arbejder ud fra. Det er vigtigt at du som ansat sætter krav til din arbejdsplads lige som din arbejdsplads stiller krav til dig.

Kort fortalt kan du være med til at sørger for at din arbejdsplads og den virksomhed du arbejder for, sørger for at tilgodese det omkringliggende samfund i sit arbejde.

 


Udgivet

i

af

Tags: