Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er langt dyrere at leve af økologiske madvarer i sin hverdag, og det må bestemt siges at være en skam, da der er mange gode grunde til, hvorfor man bør spise mere økologisk. Derfor er der især mange studerende, der ender med at købe konventionelle madvarer, også selvom man faktisk ønsker at spise mere økologisk. Heldigvis finder du her i artiklen et par gode tips til, hvordan du kan få flere økologiske råvarer i din indkøbsvogn, selvom du lever af din sparsomme SU.
Lav et lager med gode basisting såsom knækbrød og suppe
Det første råd til dig, der ønsker at spise mere økologisk på SU, er, at du bør begynde at lave et lager med en masse gode basisting. På den måde vil det nemlig altid være muligt for dig at kreere en sund og økologisk ret, også selvom dit køkken ellers ikke er fyldt med friske råvarer. Gode basisting dækker over alt fra grød og tomatsuppe til knækbrød og hummus. Når det kommer til at lave et lager, er det naturligvis essentielt, at du husker, at du har dette lager, og at du dermed husker at anvende disse råvarer i din madlavning – ellers bliver de bare for gamle, og så er der ikke rigtig nogen pointe i det.
Indgå i fødevarefællesskaber – køb en økologisk frugtkasse på arbejdspladsen
Et andet tip til dig, der godt kunne tænke sig at spise mere økologisk på budget, er, at du kan indgå i et fødevarefællesskab. Dem findes der mange af rundt omkring i de større byer, og det kan for eksempel være et fællesskab, hvor du får udleveret en pose proppet med grøntsager, der er dyrket på den lokale gård, hvor alt er økologisk. Dette er et rigtig godt og billigt alternativ, og det skal desuden nævnes, at indholdet naturligvis ændrer sig efter sæson. Du kan også foreslå på din arbejdsplads, at de skal indføre økologiske frugtkasser, så det altid er muligt at få frisk og økologisk frugt, mens man knokler som studiemedhjælper i en virksomhed.
Bliv bedre til at gå på tilbudsjagt efter økologiske madvarer
Hvis du vil begynde at spise mere økologisk på SU, bør du desuden begynde at være bedre til at gå på tilbudsjagt. Der er mange studerende, der i deres travle hverdag ikke har overskud eller tid til at lede efter tilbud, men det giver naturligvis sig selv, at det vil blive nemmere for dig at spise sundt og økologisk, hvis du udelukkende køber madvarer, der er på tilbud. Nødder er for eksempel normalt meget dyre, hvorfor det kan være en god idé at være særligt opmærksom på, hvornår det lokale supermarked har tilbud på dem. Der findes også flere grupper på sociale medier, der ugentligt oplyser om gode tilbud på økologiske madvarer. Der er ingen tvivl om, at hvis du begynder at blive bedre til at gå på tilbudsjagt, vil du have langt nemmere ved at få råd til at spise mere økologisk som studerende.