Sådan kan du komme på ferie på et studiebudget

Sådan kan du komme på ferie på et studiebudget

Du slider og slæber på skolebænken og læsesalen, så når der endelig er tid til ferie, så har du i dén grad fortjent det. Din hjerne og krop er trods alt vores verdens fremtid, så du skal passe på den og lade dig selv og restituere en gang imellem. Men her kommer udfordringen: Er du studerende, er der også god mulighed for, at det er lidt knebent med finanserne. Men frygt ej, det er stadig muligt at planlægge den perfekte ferie, selvom du ikke har verdens største opsparing i ryggen. Vi hjælper dig afsted!

Undersøg om der findes en rabatkode

Et af vores bedste tricks er at gå på jagt efter rabatkoder. Finkæm indbakken og se, om der skulle ligge en mail fra et rejseselskab, du har brugt tidligere, eller søg online efter selskabet og ordet ”rabatkode”. Du vil blive overrasket over, hvor ofte der faktisk dukker noget op.

Tag en weekendtur udenfor sæsonen

Lidt har også ret! Hvis du rejser en forlænget weekend uden for skolernes ferier, så er der mulighed for, at ferien kan blive billigere, end hvis du rejser midt i juli måned. Det er klart, at når alle børnene har fri, så kappes børnefamilierne om billetterne, og så bliver priserne skruet i vejret. Men faktisk er der mange periode, for eksempel i foråret og efteråret, hvor det er spændende og lidt billigere at opleve verden.

Tag på en eventyrlig interrail

Måske har dine forældre allerede fortalt dig om dengang, de rejste gennem Europa på tomme lommer med toget. Det kan man faktisk stadig, for med opmærksomhed på klimaforandringerne, ser det ud til, at interrail er ved at blive populært igen. Du kan altså komme ret langt, hvis du rejser på skinner, og se nogle ret spændende steder. Og så behøver det ikke at koste en bondegård. 

Tjek de forskellige deal-sites

Det er altid værd at tjekke online på nogle af de mange forskellige rejsedeal-sites, om der skulle være tilbud på noget, du normalt ikke ville have råd til. Måske kan du komme til at leve som en kongelig til den halve pris, fordi nogen har forhandlet et godt tilbud på dine vegne. Ofte er det selvfølgelig udenfor de store feriesæsoner, du får de bedste deals, men det er bestemt værd at undersøge!

Bo på hostel

Det er også lidt et blast from the past, men der findes et hav af hotels rundt omkring i verden. De er billigere end det gennemsnitlige hotel, men til gengæld skal du nok indstille dig på at sove på en sovesal med andre rejsende. Men hey, du er jo ikke taget på eventyr for nætternes skyld, er du? Det er i hvert fald en god og billigere løsning, hvis du kan leve med, at der nok (nej, helt sikkert, faktisk) er nogen, som snorker lidt. Et ophold på et hostle er også en udmærket måde at møde andre mennesker på. Måske finder du en ny bedste ven for livet eller lærer noget om andre kulturer, du ellers aldrig ville have lært?


Udgivet

i

af

Tags: