Sådan kommer du godt på plads i din nye studiebolig

For de fleste danske unge er starten på et nyt studie typisk forbundet med at flytte hjemmefra for første gang. Uanset om du flytter sammen med nogle kammerater i et bofællesskab eller sammen med din kæreste, eller om du selv vælger at flytte ind i en lille lejlighed, så er det en spændende tid, som mange unge glæder sig til at gå i møde. Enhver flytning er altså spændende og nervepirrende, men bringer samtidig også en række forskellige udfordringer med sig, der for nogle kan være en smule overvældende. En flytning er nemlig også forbundet med at have et overblik over de praktiske ting, som ofte bliver taget hånd om af ens forældre. Vi har derfor samlet nogle råd og gode tips til, hvordan du kommer godt på plads i din nye studiebolig. Så hvis du for nylig er flyttet ind i din studiebolig, eller inden længe har planer om at flytte, kan du med stor fordel drage inspiration af artiklens råd og tips.

 

Først og fremmest – de praktiske ting 

Flytningen er registreret, og du har i den forbindelse måske allerede fået styr på nogle af de mest praktiske ting ved en flytning, såsom for eksempel lægeskift og søge boligstøtte. Nu nærmer hverdagen sig med hastige skridt, og der er altså i denne periode mange ting, som der skal tages hånd om, heriblandt særligt tegning af forsikringer. At have styr på sine forsikringer, er en stor del af at flytte hjemmefra. Forsikringer er med til at give dig en vis tryghed, hvis uheldet skulle være ude. Alt afhængig af behov, findes der en række forskellige typer af forsikringer, som du kan vælge mellem. Her er særligt en indboforsikring interessant for dig, der er flyttet hjemmefra. Alt afhængig af, hvilken indboforsikring du vælger, kan denne for eksempel hjælpe dig, hvis din cykel bliver stjålet, eller der bliver stjålet nogle af dine ejendele, hvis du ikke er hjemme, og din bolig er aflåst.

 

Hvad skal jeg spise? 

En gammel skrøne siger, at de fleste studerende lever af rugbrød og pasta med ketchup, men dette behøver ikke gælde for dig. En ugentlig madplan kan være et nøgleord, der får din hverdag til at løbe rundt, så du også får luft i budgettet til at tage på café med studiekammeraterne, og nyde en kold øl i fredagsbaren. Find inspiration i tilbudsaviserne, så du kan blive inspireret til retter, hvor du får meget for pengene. Med en madplan over den kommende uges måltider, kan du undgå spontane og uforudsete køb, når du handler i dit lokale supermarked.

 

Hverdagens gøremål

Økonomiplanlægning og budgetlægning fylder naturligvis meget hos mange unge, der lige er flyttet hjemmefra. I takt med, at disse poster skaber rammerne for dit liv som udeboende, er det også vigtigt at holde et overblik over, hvordan du klarer hverdagens gøremål. Dette er alt fra at ordne vasketøjet til at få styr på rengøringen i din studiebolig. Det er vigtigt, at du giver dig lidt tid til at komme ind i en god rutine med disse gøremål, og her kan en ugeplan være dig behjælpelig, hvor du får noteret på hvilke tidspunkter, du har tid til at få styr på blandt andet vasketøjet og rengøringen, inden dette hober sig op. På denne måde skaber du lidt luft i ellers ofte travl kalender.

Vi håber, at du med denne artikel er blevet lidt klogere på, hvilke ting der er væsentlige at få styr på, når man som studerende er flyttet hjemmefra for første gang.


Udgivet

i

af

Tags: