Foretrækker du også at studere derhjemme, eller oplever du, at der gang på gang ikke er en plads til dig på læsesalen? Manglende studiepladser er et problem i de fleste universitetsbyer rundt omkring i landet, hvorfor mange i stedet er nødt til at studere hjemme. Det er dog ikke altid, at det er lige optimalt at studere i sin lejlighed. Her i artiklen vil du blive præsenteret for en række gode råd til, hvordan du kan skabe de bedste forudsætninger for at sidde derhjemme og studere.
Sørg for, at du sidder ordentligt
Først og fremmest kræver det, at du har et bord, du kan sidde ved, og en komfortabel stol. Når man skal sidde og læse, er det afgørende, at man sidder ordentligt, da du ellers kan risikere at få ondt i din ryg, lænd og skuldre. Derfor bør du sørge for, at du sidder godt og komfortabelt, og her kan det være en god idé at investere i en god kontorstol og ikke nøjes med en spisebordsstol. Det vil sjældent resultere i en ordentlig siddestilling, og da man ofte sidder flere timer i den samme stilling, er det altså vigtigt, at du tager dette alvorligt.
Har du brug for musik eller fuldstændig ro?
Når du har styr på din siddestilling, bør du herefter overveje, hvordan du bedst læser. Nogle foretrækker at høre stille baggrundsmusik eller radio, mens andre har brug for fuldstændig ro. Find derfor det rum i din lejlighed, der er i stand til at indfri disse krav. Ydermere kræver det som regel stabilt internet, hvis du vil sidde derhjemme og studere. Har du en ustabil forbindelse, vil det med garanti genere din læsning – få et bedre signal med mobilt bredbånd, så du ikke får problemer.
Hav snacks og vand ved din side
Fordelen ved at sidde derhjemme og læse i stedet for at være på en læsesal er, at du har adgang til din egen mad og kaffe, hvorfor der er mange penge at spare. Skal man koncentrere sig, er det vigtigt, at man sørger for at spise og drikke masser af vand imens. Du behøver desuden ikke at tage hensyn til andre, når du sidder derhjemme, hvorfor du kan larme alt det, du vil, mens du spiser. Sørg for, at du altid har sunde snacks og vand ved din side, når du sidder i din lejlighed og læser.
Find dine egne vaner og rutiner
Som studerende bruger man meget tid på at læse, hvorfor det er vigtigt, at man finder nogle rutiner, der fungerer. Der er mange, der ikke er i stand til at koncentrere sig, når de sidder derhjemme, da de føler, at de konstant bliver distraheret af andre gøremål. Samtidig er der også mange, der ikke kan vænne sig til stilheden på læsesalene, men som i stedet foretrækker lidt baggrundsstøj. Det er vidt forskelligt, hvordan man studerer bedst, hvorfor det blot handler om at finde sine egne gode vaner.