Studierabatter i København – der gør økonomien gavn

Som studerende i København kan det være utrolig svært at få pengene til at række, og derfor giver vi dig i denne artikel nogle råd til, hvor du kan finde studierabatter i København. Der vil være mange forskellige, så der er flere, der kan få gavn af vores råd.

Der er mange hjemmesider, organisationer og apps, der giver gode råd til, hvordan du kan få økonomien til at køre rundt, når du er studerende. For eksempel har Politiken lavet en guide til, hvordan du bedst muligt kan holde styr over dine egne penge, så du ikke løber tør, når måneden er ved at være omme. Mad skal der trods alt på bordet. Altid. Hver dag. Som studerende kan det dog være svært at finde en balance imellem det nødvendige og det sjove, for der skal være plads til at hygge sig fra tid til anden, og derfor laver vi denne oversigt til dig.

Vi håber, at vi kan give dig nogle gode ideer til, hvor du kan få nogle gode stunder med dine venner, familie eller dig selv. Selv om det kan føles som om, at din økonomi ikke tillader, at du bruger dem på din egen fornøjelse, så kan det sagtens lade sig gøre, hvis du opsøger de rigtige steder, hvor det pludselig er en fordel at være studerende.

Shopping i Message på Fisketorvet

Du kan nyde 10% på alt tøj i Message på Fisketorvet, så du med god samvittighed kan få stillet shopping-behovet. De fleste studerende elsker at forkæle dem selv med nyt tøj, da det i de fleste tilfælde kan give et boost i selvtilliden. Omverden vil hurtigt kunne se, at du hviler i dig selv, selv om de muligvis ikke kan spotte hvorfor. Inderst inde ved du dog godt selv, at det er fordi, at du lige har købt noget lækket til dig selv.

Du kan gå fra at føle dig skidt tilpas i din slidte skovmandsskjorte til at føle dig som en stjerne på den røde løber, blot fordi du endelig fik købt dét par jeans, som du har sukket efter i så lang tid. Det bedste af det hele er, at du netop kunne gøre det til en billigere pris, fordi du er studerende. På den måde føles det hele bare endnu bedre!

Så hvis du føler, at din garderobe kunne trænge til en opdatering, så er det bestemt et besøg hos Message værd, da de tager hånd om de studerende og deres trænge punge.

 

Burger på The Bronx Burger Bar på Nørrebrogade

Der kan spares 10% på hele regningen på The Bronx Burger Bar på Nørrebrogade, og det hjælper bestemt på, at pengepungene hos de studerende ikke bliver flade! Hvis du er i humør til en god burger, der er af den bedste kvalitet, så kan du med fordel tage forbi The Bronx, hvor du sparer hele 10% på HELE din regning.

Nogle dage ar du helt sikkert ikke lyst til at gå i gang med at kokkerere din aftensmad, og så er det guld værd, hvis du har muligheden for at spare lidt på et måltid, som du har købt ude. Som studerende har du med garanti oplevet, at du kom hjem fra undervisning efter en lang dag, hvor cykelturen hjem bød på regnvejr og slud. Madlavning er det sidste du orker. Du gider faktisk slet ikke. Klokken er blevet mange, og du har mest af alt brug for bare at slappe foran fjernsynet, spille på din PlayStation eller med en god bog. Her ville det nemmeste være at bestille mad ude fra, og det kan du nu gøre lidt billigere hos The Bronx!

 

Selvforkælelse hos Clinique Camille

Som studerende kan du spare 10% på behandling hos Clinique Camille, så behandl bare din hud som en kendis ville. Det kan virke helt overdådigt som studerende at bestille en tid til hudpleje, da det absolut ligger i selvforkælelseskategorien med dyre priser. Dog kan du gøre det til gode priser hos Clinique Camille, hvis du kommer inden kl. 13 på en tirsdag eller onsdag.

Det er måske et lidt besværligt tidspunkt, men hvis du er studerende, så har du muligvis også nogle fridage i løbet ad ugen – så krydser vi fingre for, at det er en af de to dage! Det bedste af det hele er, at det ikke kun er på nogle udvalgte behandlinger, at du kan få studierabat, men du kan nyde godt af rabatterne på alle deres behandlinger. Så du kan snildt gå efter dem, der passer bedst til dig og dine behov.

Du kan for eksempel tage din veninde under armen, og så kan I begge to forkæle jer selv og få delt den sladder, som I ikke lige fik gjort i sidste uge. Det er en oplagt mulighed for noget kvalitetstis – enten med en du har kær eller med dig selv.

 

Find indre ro hos Ashtanga Yoga Studio

Du kan frit dyrke yoga for 375 kroner om måneden hos Ashtanga Yoga Studio, og så bliver dit mentale velvære good to go! I din studietid er det vigtigt at pleje dit mentale velvære, da det for mange er en stresset periode i livet, hvor der er meget at se til. Muligvis alt for meget. Så hvis du føler, at hverdagen er ved at koge over med planer i kalenderen, så kunne det muligvis være en god ide at give dig selv et pusterum igennem Ashtanga Yoga Studio.

Du ved sikkert i forvejen, at yoga kunne være godt for dig. Men er det ikke sådan noget kun for spinkle og smidige kvinder? Det kan du sikkert fristes til at tro, men det er for alle. Også dem, der ikke kan nå tæerne. Du skal derfor ikke være bange for, at du går ind til en time, hvor du kun vil fæle dig skidt tilpas og føle, at du ser fjollet ud og gør alting forkert. Du vil hurtigt finde rytmen, og så kommer det hele hen ad vejen. Lige pludselig kan du det hele.


Udgivet

i

af

Tags: