Top 5 studietips til eksamen

Top 5 studietips til eksamen

De fleste studerende har mere eller mindre travle perioder, men en ting er sikkert uanset hvad; der er altid en eksamenssæson på vej. Hvis du gerne vil læse op til eksamen på en måde, der både sparer dig tid og sørger for at du lærer mest muligt, så har vi her et par tips til dig. Du kan afprøve dem alle eller tage dem én af gangen.

  1. Dan dig et helhedsoverblik

Det kan føles overvældende at skulle læse et helt fag (eller flere!) op, især hvis eksamen er lige om hjørnet. Mange føler måske endda det er så overskueligt, at de undgår at sætte sig ned og få styr på deres deadlines og emner. Det er en dårlig strategi, for du risikerer at overse en vigtig dato og ende ud i problemer der kunne undgås

  1. Inddel stoffet i mindre bidder

For at gøre tingene mere overskueligt, så kan du også inddele hvert fag eller hvert emne ind i små, overskuelige bidder. Tænk gerne over forskellige læringsmetoder, så du ikke bare sidder og læser de samme noter igen og igen. Hvis du starter i god tid og formår at sprede din læsning ud, så kan du faktisk nå at genopfriske det samme emne over flere runder. Det hedder ”spaced repetition”, og hvis du planlægger din tid efter den teknik, så er det langt mere sandsynligt, at du rent faktisk vil huske det når du skal op til eksamen.

  1. Husk at holde pauser undervejs

Selvom det er nødvendigt at holde browsing på internettet til et minimum under sessionerne, så er det også vigtigt at tage pauser fra tid til anden. For eksempel, så professionelle spillere, der bruger flere timer foran deres computer for at studere nye strategier eller hos en af de live events de tilbyder på internettet, tager korte pauser for at drikke vand og rejse sig, samt længere pauser, hvor du kan stoppe med at koncentrere dig, slappe af og tænke over noget andet. Der er også mange arbejdspladser der indfører jævnlige pauser med motion eller stræk af de dele af kroppen, hvor man spænder når man arbejder foran en computer i lange arbejdstimer, f.eks. nakke, håndled, arme og skuldre er nogle af de mest almindelige kropsdele.

  1. Arbejd i sessioner

Der findes flere forskellige metoder til at få mest muligt ud af din tid, men en af dem, der er blevet varmt anbefalet overalt på internettet, er den såkaldte ”pomodoro” metode. Den er super nem. Du skal sætte en timer til 25 minutter og så fokusere på den opgave der ligger foran dig. Herefter tager du en pause på 5 minutter. Efter tre-fire sessioner kan du tage en længere pause. Det er i hvert fald retningslinjerne, men du kan altid tilpasse det efter dine behov. Hvis du ikke føler dig super energisk eller fokuseret til at arbejde intenst i 25 minutter, så kan du altid justere tiderne. Det er også vigtigt at du sætter en grænse for hvor mange sessioner du vil lave på en dag med koncentreret arbejde, da det er mere trættende – men pomodoro-teknikken kan også sagtens bruges hvis du f.eks. vil rydde op i dit hjem hurtigt.

  1. Husk at lægge arbejdet væk

Har du nogensinde været super frustreret over et problem og besluttet dig for at tage en pause, fordi du ikke er kommet nogen vegne i flere timer – kun for at løsningen popper op mens du er i gang med at lave noget helt andet? Det er faktisk ret normalt. Vores hjerne arbejder nemlig videre på vores problemer ubevidst, når vi træder væk fra det og laver noget andet – går en tur, tager opvasken, osv. Det giver vores hjerne mulighed for at spekulere over problemet. Det er derfor helt okay at tage en pause fra arbejdet og bruge tid på andre ting (medmindre du selvfølgelig skal aflevere noget og er i sidste øjeblik). Det kan faktisk spare dig tid og frustration i det lange løb!


Udgivet

i

af

Tags: